Boligsalg og prisudviklingen i Hornbæk
Hvad er din bolig værd og hvordan er prisudviklingen i Hornbæk. Vi ser på de historiske gennemsnitlige kvadratmeterpriser i Hornbæk både for sommerhuse og helårshuse, fra år 2000 og frem til i dag.
Fsva. sommerhuspriserne, så var kvadratmeterprisen i starten af år 2000 på kr. 12.300,- og i 2007 3. kvartal toppende kvadratmeterprisen med 44.646,-. Året efter kom finanskrisen og sommerhuspriserne faldt i lang periode. I 2012, 2. kvartal var den gennemsnitlige kvadratmeterpris kr. 20.767,-. Sidenhen er priserne steget og særligt efter Covid-19 indtog Danmark, blev der igen stor efterspørgsel for sommerhuse. Og i takt med et mindre udbud er priserne steget kraftigt. I 4. kvartal 2020 var kvadratmeterpriserne oppe på kr. 40.568,-.
Priserne har sidenhen steget og trods krig i Ukraine og høj inflation, så har priserne i de 2 første kvartaler i 2022 vist sig at priserne er rimelig stabile. I 2022 2. kvartal var den gennemsnitlige kvadratmeterpris kr. 50.492,-, så ny toppris med en stigning på ca. 13% i forhold til toppriserne fra før finanskrisen.
Fsva. helårsboligerne har Priserne siden år 2000 ændret sig utroligt meget i Hornbæk. Kvadratmeterpriserne fortæller det ganske klart. I starten af år 2000 var kvadratmeterprisen på ca. kr. 8.535,- og i 2006, 3. kvartal toppende kvadratmeterprisen med kr. 33.598. Blot et par år efter kom finanskrisen og så raslede priserne ned.
I 2012 3. kvartal var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer på kr. 14.052,-. Heldigvis er priserne sidenhen steget og 4. kvartal 2020 var kvadratmeterpriserne oppe på kr. 24.793 pr. kvadratmeter.
Priserne har sidenhen steget og trods krig i Ukraine og høj inflation, så har priserne i de 2 første kvartaler i 2022 vist sig at priserne er rimelig stabile. I 2022 2. kvartal var den gennemsnitlige kvadratmeterpris kr. 30.941,-, så vi er stadig under toppriserne fra før finanskrisen.
Som ejendomsmægler og med stor indsigt i boligmarkedet ser vi nogle ligheder med finanskrisen, det er er et større udbud og efterspørgslen er faldet. Antal handler er faldet drastisk. Renten er over det sidste år ændret sig fra 0,5% til nu 6%. Hvis priserne ikke falder, så har danske boligejere virkelig en stærk økonomi.