Finanskrise 2.0 for ejendomsmæglere

Hver en orkan får sit navn, det samme gør krisetider såsom ”oliekrisen i 1973”, ”kartoffelkuren 1986”, ”IT-krisen 2001”, ”finanskrisen 2008” og nu ”inflationskrisen 2022”.

Når vi så skriver finanskrisen 2,0 for ejendomsmæglere, så er det fordi at ejendomsmæglerne oplever ligeså få bolighandler, som man gjorde da finanskrisen kom i 2008. Mange ejendomsmæglere oplever nedgang som man gjorde under finanskrisen. Men boligejerne har ikke oplevet nedgangen. Nogle steder i landet kom der faktisk toppriser i over sommeren 2022.

Siden 1992 er der ført statistik over antallet af solgte ejendomme i Danmark. Fra 1992 til 2008 blev der altid solgt over 100.000 ejendomme pr. år. I 2005 toppede man med 153.105 handler. Bunden ramte i 2009 med blot 68.904 ejendomshandler. Først i 2015 kom vi over 100.000 bolighandler pr. år igen. I 2021 blev der registeret 136.165 handler. I 2022 var der kun 77.385 handler.   

Om vi ser endnu et dyk i antallet af bolighandler i 2023 er svært at sige med sikkerhed. Såfremt at renten forbliver på 4% og derunder kan der hurtigt komme gang i bolighandlerne igen. Som aktiv ejendomsmægler kan vi allerede nu på årets første måned se, at der er mange fremvisninger. Dog er en del af disse fremvisninger kunder, som endnu ikke har fået solgt deres egen bolig og kan først købe når de har solgt.

Skulle renten stige til 6% som vi så i løbet af 2022, så tror vi at vi vil se et svært boligmarkedet med færre handler end i 2022.

Så det kan gå begge veje.

Hvad er din bolig værd ? Få et estimat på få minutter ved at prøve vores prisberegner.